Alle nyheder

24, FEB

2015

Træner koordinatorer

I Viking Fodbolds Ungdomsafdeling er vi rigtig glade for, at to så kompetente personer som Søren Folkmann og John Nielsen, fremover vil indgå som vores træner koordinatorer i klubben og være sparring for alle vore ungdomstrænerne. Det vil gavne og hjælpe alle trænere, at kunne hente støtte og sparring i deres fremtidige arbejde med de aktive børn og unge i Viking Fodbold.

Søren bliver den der har kontakten til trænerne og møder dem på banen og hører, hvordan det går, og hvad der sker hos årgangen.

Søren skal ikke gå ud og finde trænere til holdene, -det er alles opgave, inkl. Bestyrelsen, -så har man et navn på et træneremne kontakter man Søren Folkmann. Sammen med Ungdomsformanden og evt. John vil Søren så indkalde et personene til et afklarende møde og høre, hvor lille eller stor en opgave denne person ønsker.

John kan videregive sin store erfaring gennem sit lange virke som instruktør, konsulent, træner og leder i DBU. John vil give supervision til B1 trænere, og øvrige ungdomstrænere i Viking Fodbold, hvis det ønskes.

Med Søren og John får Vikings trænere en utrolig dygtig og faglig støtte i deres daglige arbejde og træning med børn og unge i klubben. Er man låst fast i, hvad det end måtte være, så har man de to at støtte sig til.

Søren og John er i forvejen trænere i klubben for henholdsvis U13 Drenge og U15/U18 Drenge.