Alle nyheder

7, JAN

2015

Viking indstiller Frank

Viking Fodbolds besyrelse har instillet Frank Pedersen til Årets ungdomstræner 2014. Her er bestyrelsens motivation af Frank til den fornemme pris.

Læs mere om fodboldaward 2014 her >

Navn på den indstillede: Frank Pedersen

Funktioner i klubben gennem årene: Træner for U13 Piger. Træner for U15/U16 piger gennem årene 

Frank Pedersen er en ener når man taler om at være ambitiøs og virkelig vil udvikle pigespillerne han træner. Frank har en god tone og er meget vellidt blandt pigerne. Han træner altid en dag ekstra med frivillig fremmøde til træningen. Alligevel møder der altid et stort antal piger op også selvom det frivillige træningspas ligger på en lørdag. Frank vil udvikle sig og deltager derfor i de kurser der tilbydes. Han er meget fast og bestemt mht. linjen der lægges for pigerne, så de sammen kan nå de ønskede mål. Frank udvikler rigtig gode spillere, både til eliten og bredden, til stor gavn for spillerne selv men også til gavn for Viking Fodbolds fremtid.

Frank formår at få forældre involveret i holdet så kørsel, kage, grill og andre sociale aktiviteter bliver godt dækket af disse forældre -Et must i dag! hvor der kræves så meget af vores trænere. Frank er et stort aktiv for klubben, som den person han er og for det sportslige. Viking Fodbold kan ikke tænke sig andre end Frank til denne indstilling der i en del år har udviklet vores pigeafdeling i så stor grad.